Behandlinger

For at få et detaljeret billede af dit helbred, gennemgår jeg ved den første session din situation og balance. For at finde ind til problemets kerne, se genetiske dispositioner og tidlige tendenser, spørger jeg også til familiehistorie og barndom.

Andre væsentlige elementer er infektionstendens, energiniveau, tarmfunktion, smertetilstande, barndom m.m. Du medbringer en oversigt over den mad du spiser (3 dages kostregistrering), samt medicin og kosttilskud.

Som ernæringsterapeut ser jeg ofte sammenhænge som klienten aldrig selv har bemærket. Jeg kender og har erfaring med forskellige muligheder for at gå ind og arbejde med problematikken. For at imødekomme den enkeltes behov og hverdagens betingelser, er løsningerne altid individuelle.

Herfra vurderer vi sammen, hvordan din behandling skal forløbe. Skal det kun være ernæringsterapi eller større vægt på krops og psykoterapi, ville nogle få yogaøvelser være gode at integrere i dagligdagen, eller skal vi lave fordybelser for at spørge kroppen selv hvad der kan lindre og hele. Hvilken en af formerne vækker lyst og håb i dig. Vi kan hele tiden justerer og vælge, hvilke metoder vi tager i brug. De arbejder sammen, og den ene metode skaber ikke problemer i den anden. Tværtimod er der en sammenhængskraft og synergieffekt, som kan tage dig langt.

Sessionen

Ved den første session medbringer du en liste over den mad, du har spist de sidste tre dage. I Sessionen vurderer jeg ud fra symptomer og oplysninger fra journalen, hvordan maden er blevet optaget, om der er overfølsomheder, nogle næringsstofmangler eller ophobning af uhensigtsmæssige stoffer.

Herfra lægges en plan for mad og kosttilskud samt eventuelle urter der vil støtte udrensning, heling og opbygning. Jeg beder dig ikke om at måle og veje din mad, men om at holde øje med, hvor meget de forskellige madvarer fylder på din tallerken. Principperne i kostvejledningen vil altid være at vælge fødevarer så naturlige som muligt, dvs. friske, uforarbejdede, helst økologiske madvarer uden tilsætningsstoffer og kunstige sødemidler.

Gennem en eller flere opfølgninger er det muligt at få ordentlig fat om problemets rod og arbejde med de vanskeligheder, der kan være opstået. Der er forskel på, hvor komplekst problemet er. Nogle vil opleve at én session er tilstrækkelig, andre har behov for dyberegående behandling.

Hvad kan behandles?

Typiske lidelser der forebygges/behandles hos en ernæringsterapeut:

  • Hudproblemer som tør hud, acne, eksem, knopper, psoriasis. m.m.
  • Tarmproblemer som diarré, forstoppelse, smerter, oppustethed, irriteret tyktarm, collitis ulcerosa, morbus Chrohn m.m.
  • Angst, depression, ADHD, OCD og andre lidelser som betragts som psykiske.
  • Gigtsygdomme eller andre smertelidelser
  • Hjertekarsygdomme, som forhøjet kolesterol, forkalkning, forhøjet blodtryk
  • Almene svækkelsestilstande som gentagne infektioner, virus, træthed, uoplagthed, stress, m.m. Hovedpine og migræne
  • Hormonubalancer som PCOS, menstruationsproblemer, endometriose, fibromer og overgangsalderens gener.