1:1 Sessioner

Da jeg startede hos Tine, var der ikke mange lyspunkter i mit liv. Gennem ernæringsterapien hos hende formåede jeg at spise mig ud af overvægt, bedøvende træthed og antidepressiv medicin. Nu er der flere lyspunkter end hvad jeg overhovedet troede muligt.

Sara

Hvis der er noget vi alle kan blive klogere på, så er det samspillet mellem kroppen, den mad vi putter i den og ikke mindst hvad den gør ved os. Hos Tine bliver man mødt med ligeværdighed og oprigtig interesse, og altid er jeg blevet klogere og endnu mere inspireret til at fortsætte det gode arbejde når jeg går derfra.

Nanna

Jeg begyndte hos Tine for at få støtte til at komme ud af mine daglige overspisninger. Tine har givet mig så meget forståelse for hvad det er som sker og hvorfor jeg var nødt til at ændre taktik for at bryde det dårlige mønster. De nye veje lykkedes stille og roligt. Jeg har for første gang i mit liv kunne nyde julen fordi jeg med redskaber fra Tine har kunne finde vej gennem alle juleorgierne uden at ende med voldsomme overspisninger. Så er det åbenlyst at hverdagen også fungerer på en helt anden måde end den tidligere gjorde. Jeg har vundet min frihed og min livsglæde tilbage.

Gitte

At betale for sessioner hos Tine er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.

Niels

eg søgte hjælp til mit lave stofskifte som ikke var godt selvom jeg fik medicin. Med Tines kompetente hjælp fik jeg hjælp min mad og til fornuftige kosttilskud. Det har givet mig meget mere energi, mere glæde og mine migræner og 4 kg. forsvandt i samme behandling. Det er simpelthen det bedste jeg har gjort for mig selv.

Vibeke

For et års tid siden kom jeg hos Tine med PCO og fik en masse inspiration til at ændre min kost og min livsstil.
Min ændrede bevidsthed har været med til at sparke PCOen ud af mit liv.
TAK!

Cecilie

Jeg kom til Tine med smerter i alle led og muskler. Jeg var under udredning for gigt. Jeg var uendeligt træt. Hver dag måtte jeg tage en middagslur (på min arbejdsplads) for at klare arbejdsdagen. Om aftenen var jeg så træt at jeg nærmest kravlede i seng. Jeg havde ofte problemer med fordøjelsen, både som mavesmerter og problemer med toiletbesøg. Flere gange om ugen havde jeg kraftig hovedpine. Efter bare 28 dage på Tines anbefalinger for mad og nogle kosttilskud var jeg så frisk som jeg ikke kan huske at have været. Jeg havde overhovedet ingen smerter og min energi var så stor at den dag jeg tog en middagslur for hyggens skyld, så kunne jeg ikke sove om aftnen. Jeg blev hjulpet rigtig godt i gang med med den lidt anderledes mad fordi Tine har opskrifter og satte tingen lidt i system for mig. Hun er både inspirerende og kan støtte med nogle rammer så det bliver enkelt.
Sessionerne hos Tine har virkelig gjort mit liv så meget bedre. Nu har jeg kræfter til at leve det og nyde det.

Tina

At begynde hos Tine er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Hun ved virkelig hvad hun har med at gøre og jeg føler mig altid i trygge hænder hos hende. Hun har bl.a. formået at hjælpe mig ud af min overspisning uden løftede pegefingre. De mange små ændringer skete i et tempo jeg selv kunne følge med i.

Marie

Sund med mad rimer på glad ☺
…og det er èn af de følelser, som Tine har hjulpet mig på vej med. At finde ud af og forstå, at mad er en livsnødvendig nydelse og ikke noget farligt, skamfuldt og forbudt – det er så vigtigt at huske!
Da jeg kom hos Tine for 3 år siden, havde min spiseforstyrrelse rigtig godt fat i mig (igen). I en alder af 34 år, var der ikke meget hjælp at hente i min egen kommune. Den hjælp, jeg tidligere havde modtaget, var rettet mit hoved og ikke HELE mig. Hos Tine, blev jeg modtaget som HELE mig og det gjorde mig tryg.
Tine hjalp mig på vej, lige præcis dèr, hvor jeg var her og nu. Hun lærte mig at turde spise sammen med hende, at smage forskellige råvarer, gav mig ideer til selv at eksperimentere med gode og sunde råvarer og så har hun givet mig ro helt ind i sjælen ved kropsfordybelser relateret til mine tanker og følelser for den mad, jeg skulle spise eller havde spist. Det var og er så meningsfuldt at lytte til min krops signaler og Tine var rigtig god til at samle mig op og give mig ro undervejs.
Mit liv blev vendt 180 grader efter mine samtaler med Tine. Fra min frygt for mad til at jeg nu er i gang med en professionsbachelor i Ernæring og sundhed. Hvem skulle lige have troet det ;0)
Der er stadig oplevelser og følelser, der kan trigge mig, men jeg har fået en god ballast og virkelig brugbare redskaber fra Tine, så spiseforstyrrelsen ikke får overtaget igen.
TAK!

Anonym
Undervisning / Foredrag

5 dags Livstilskursus fra den 16/6 til 20/6 – 2014 på Fritidsskolen Storedam, Hørsholm
Blandt flere foredragsholdere havde vi Ernæringsekspert Tine Granjean, som fortalte om ”Sund livsstil en hjertesag”. Det var utrolig flot tilrettelagt.
De fleste mennesker har hørt kostforedrag mange gange, men dette foredrag var på et meget højt niveau, men alligevel forståeligt for alle. Tine kom ind på årsager til den inflamation, der kan opstå ved hjerte-karlidelser og mulighederne for at forebygge den. For eksempel hvorfor det er så vigtigt at få grøntsager, frugt, nødder og mandler, samt hvordan de forskellige olier anvendes.
Tine har stor gennemslagskraft og har fået 5 hjerter i evalueringen fra de fleste deltagere.
Vi håber, at få Tine til at gentage sin succes til foråret i Frederikssund.

Ingrid OvergaardFormand, Hjerteforeningens Lokalkomité i Frederikssund

Højt fagligt niveau.
Adskiller sig ud fra mange andre kurser ved, at der er meget fokus på biokemien i kroppen.
Fokus på hvilken betydning vitaminer, mineraler, fedtsyrer osv. har for menneskers udvikling, sundhed og velbefindende.
Dette skærper interessen for hvilke fødevarer, der er vigtige, kostens sammensætning og betydningen af denne for kroppens funktion.

SundhedsplejenLangeland Kommune

Tine Grandjean har en mild og meget behagelig måde at formidle sin enorme viden på. Hun formår at lytte på en nærværende måde til de spørgsmål hun får under et foredrag og får altid givet alle deltagere et godt svar med på vejen, som de kan anvende i praksis.
Det er tydeligt, at Tine taler om noget, som hun brænder for helt ind i hjertet og hendes passion for, at vi alle kan leve et sundere liv ved at få balance i kost, krop og sind skinner tydeligt igennem. Jeg vil altid anbefale Tine som foredragsholder til både fagfolk og forbrugere.

Miemei ThestrupCBTI

Dit foredrag har en helt anden måde at vise tingene på. Det giver rigtig meget mening at forstå hvordan det hele hænger sammen
Din viden er meget dyb og du formidler den så det er nemt at forstå.

Gæst ved foredrag

Tine er en meget dynamisk og inspirerende formidler. Jeg lærte en masse som jeg godt ville have vidst for mange år siden. Hendes idérighed og humor gav energi så jeg straks gik i gang med nogle gode nye ting. Tine har en berigende måde at kombinerer det fysiske og psykiske på. Det var meget meget meningsfuldt at være der.

Gæst ved foredrag
Bøger

Tak for din dejlige bog. Jeg måtte simpelthen skrive til dig og rose den. Hvor er det dog en dejlig, appetitlig, livsbekræftende, sød, rund og spiselig bog. Man suges glad ind i den, og mærker den livsglæde, du får læseren til at fornemme ved måltidet, tilberedningen, ja nærmest også indkøbet til den middag, man har tænkt sig. En usædvanlig og usædvanligt dejlig bog. Tak

ClausOm bogen 'Elsk Maden'

Jeg brugte din bog i kombination med Metformin og motion. Jeg tabte 17 kg. På 3 mdr. Og blev naturligt gravid og har fået en dejlig datter. Jeg er vild med dine fysiologiske forklaringer. Nu forstår jeg hvad der sker og hvorfor det er nødvendigt for mig at passe mad og motion. Det sammen med kosten og opskrifter gør det nemt at gå i gang.

Om bogen 'Fra barnløs til frugtbar'