BlogIkke-kategoriseret

Spiseforstyrrelse, anorexi, er et mørkt sted. Der skal masser af hjælp og terapi til at finde tilbage til lyset.

By 30. november 2018 No Comments

Dette indlæg omhandler anorexi, jeg tager de andre spiseforstyrrelser op i andre indlæg.

Jeg har netop modtaget nyhedsbrev fra Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. Der er opstået en del debat efter at TV har bragt indslag om den familiebaserede “Behandling” af anorexi. Forældrene skal få barnet/den unge til at spise. Støtten fra hospitalet er i udgangspunktet, en times ugentlig samtale til forældrene. Bivirkninger: PTSD for mor, far og søskende, bedsteforældrer. og kæledyr. Smadret inventar i hjemmet. Og værst af alt, den psykisk syge med afsindig høj angstniveau, med en modbydelig indre ond stemme der konstant bebrejder og skælder den spiseforstyrrede ud, for at være til, for at spise en bid, for at være dum, grim, fed. skam over at være syg, over at være besværlig for familien, skam over ikke at kunne lykkes. Halvdelen af dem med anorexi kommer sig aldrig. En stor del af dem dør af underernæring og højstress. Denne gruppe meget syge patienter efterlades med “familiebaseret behandling”, uden réel sygefaglig og psykoterapeutisk behandling.

Spiseforstyrrelse skal behandles ad flere kanaler

Det ryster mig og jeg får lyst til at sige at der er andre veje. Du kan få hjælp af psykoterapi og gennem ernæringsterapi. Sidstnævnte skal først og fremmest sørge for næring til hjernen så den ikke fortsat kortslutter og gnistre og brænder mennesket op i angst. Ernæringsterapeuten kan være en stemme for den syge, en stemme mod anorexien. Det går ikke hurtigt, der lægges ikke 1/2 kg til vægten om ugen. Men det gør ingenting, små skridt fører sikkert mod en mere grundlæggende heling hvor du har dig selv med. Du skal presses og der skal vilje til. Du skal igennem en fase hvor spisning tricker angsten, men så begynder maden at hjælpe og lindrer og hjælpe dig til at kunne fungerer kognitivt. Psykoterapien arbejder med følelseslivet, årsagerne, ensomhed og afmagt, sorg og vrede er typiske følelser der har været for overvældende. Psykoterapien hjælper den syge til at finde sig selv, finde en identitet (eller opdage den) der ikke hedder spiseforstyrrelse eller anorexi. Finde dig selv som menneske med de kvaliteter du har fået i dåbsgave. De kvaliteter du har udviklet i dit liv. Du er sikkert både indfølende, medmenneskelig, stærk, intelligent og en rigtig god ven som altid ønsker det bedste for dine venner. Nogle gange har du svært ved at se det, fordi anorexien taler ind over din egen stemme. Det er det forhold vi retter op på gennem terapi. Give dig og din stemme plads. Mindske og svække anorexiens stemme.

Du kan få hjælp af psykoterapi og gennem ernæringsterapi. Sidstnævnte skal først og fremmest sørge for næring til hjernen så den ikke fortsat kortslutter og gnistrer og brænder mennesket op i angst. Ernæringsterapeuten kan være en stemme for den syge, en stemme mod anorexien. Det går ikke hurtigt, der lægges ikke 1/2 kg til vægten om ugen. Men det gør ingenting, små skridt fører sikkert mod en mere grundlæggende heling. Hos mig er ernæringsterapi forbundet med kropsterapi hvor vi søger at genskabe en forbindelse til kroppen. Psykoterapien arbejder med følelseslivet, årsagerne, ensomhed og afmagt, sorg og vrede er typiske følelser der har været for overvældende. Psykoterapien hjælper med at gå på opdagelse i din egen indre stemme, at finde sig selv som menneske, uden spiseforstyrrelse, uden den ensomhed eller frygt man måske bar på inden man blev syg.

Hvilket menneske er jeg når jeg kan rumme mine følelser, regulerer mig selv så jeg ikke skal lukke mig ned gennem sult og ved at forlade mig selv præcis så meget som jeg har følt mig forladt.
Det arbejde kræver selvsagt ugentlige terapisessioner, masser af omsorg, at nogen ser det bløde sårbare som er bag den stærkt kontrollerede skal.

Forældrene, din familie (hvis du er voksen, måske din partner eller venner) skal også gøre det. De skal se dig! Være med dig i kærlighed og beslutsomhed. Det kan de ikke hvis de dagligt gennem uger og måneder er i krig med et anoretisk uhyre der vokser frem af deres barn som tidligere har været balanceret og omgængelig.

Er du voksen anoretiker har forældrene mindre betydning og du bliver heller ikke tilbudt familiebaseret terapi. Som voksen skal du opdage din egen voksne kompetente side. opdage din sårbarhed, møde den og tage dig kærligt af dig selv. Opdage din egen stærke side og bruge den konstruktivt til at bygge op, skabe rum til dig. Til at møde de følelser du har slugt gennem livet. De slugte følelser der ligger og ulmer og er med til at gøre dig syg.
Du skal have hjælp når du står i mørket og ikke kan få øje på det lys som er i dig og foran dig.

Leave a Reply